| Spædbarnet og det tidlige samspil " * Da Mia er 16 dage gammel, kommer sundhedsplejersken på sit første besøg hos familien Hun konstaterer, at Mia ligger nøgen og slap på sofaen I stuen. Stue og køkken har ikke været ryddet op i længere tid. Der står tomme flasker og glas overalt. Moderen virker manisk og taler uafbrudt om smukt tøj, mascara og fest. Gentagne forsøg på at bryde moderens talestrøm lykkes ikke. Sundhedsplejersken giver Mia tøj på og spørger, om hun må låne telefonen. Moderen hører ikke spørgsmålet, og sundhedsplejersken ringer op til socialforvaltningen." Psykisk sygdom kan indebære, at en vordende mor ikke tager sin graviditet alvorligt nok og dermed heller ikke tager de nødvendige hensyn til fostret. Det kan betyde, at hun ikke møder frem til de almindelige læge- og jordemorundersøgelser, og at komplikationer i graviditeten derfor ikke opdages i tide. Har hun et stort forbrug af medicin eller et misbrug af alkohol og narkotika, er der stor risiko for, at fostret skades. Nogle mødre får en psykisk sygdom i tilknytning til selve fødslen. Mødre, der er psykisk syge inden graviditeten, har risiko for, at den psykiske lidelse forværres. Det kan betyde, at mor og barn må adskilles i kortere eller længere tid. Børn med psykisk syge mødre fødes oftere med lav fødselsvægt. Det kan vanskeliggøre samspillet mellem barn og forælder og fx betyde, at barnet er uroligt og vanskeligt at trøste. Det stiller større krav til forældrene. Hvis barnets behov ikke bliver set, forstået og indfriet, kan dets udvikling belastes. I værste fald kan dets liv blive bragt i fare. At have voksenansvar - som barn Hvem skal gøre det? | ![]() |