| Hvem skal gøre det? Offentligt ansatte har en skærpet pligt til at gribe ind og gøre noget for børn med behov for støtte. Det er fastslået i Lov om social service, § 35: Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forbold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har bebov for særlig støtte. Pædagoger, lærere, dagplejere, sagsbehandlere, læger m.fl. har direkte kontakt med det enkelte barn og skal derfor være særligt opmærksomme på tegn, der antyder, at barnet kan være belastet af fx en forælders psykiske sygdom. Alle Andre - familie, venner, naboer - har i henhold til Lov om social service, § 36 også en underretningspligt: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundbed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Kommunens socialforvaltning har pligt til forebyggende at yde råd og vejledning om mulighederne for støtte og hjælp til familien. Og kommunen har en særlig pligt til at varetage børns tarv og føre tilsyn med, at de lever under tilfredsstillende forhold. | ![]() |