Hvordan skal det gøres?
" * Jeg var med mor hos lægen. Hun kunne intet klare selv. Så syg var hun. Pludselig spurgte lægen mig, hvordan jeg havde det Og så væltede tårerne frem. Det var lige før vi skulle have redningsveste på. Jeg havde i hvert fald aldrig grædt så meget før - og slet ikke med tilskuere på. Nu er jeg med i en gruppe for børn af psykisk syge forældre. Vi mødes hver 14. dag, udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det er blevet meget lettere at være mig."

Problemerne skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien - så tidligt som muligt og i dens eget miljø. Det er vigtigt at inddrage familiens egen opfattelse af situationen og forestillinger om, hvorledes støtten skal gives. Det er også vigtigt at se på situationen fra barnets perspektiv - og således udforme støtten i hvert enkelt tilfælde på baggrund af en grundig vurdering. At forsøge at skabe de bedst mulige opvækstvilkar for børn med psykisk syge forældre forudsætter en indsats, der bygger på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Bor barnet hjemme, kan man fx tilbyde støttesamtaler, dagtilbud, personlig rådgiver, en hjemmehosser, familiebehandling, kontaktperson til barnet eller aflastningsophold. Den kommunale sundhedspleje er et tilbud til alle familier i barnets første leveår. Er barnet, på grund af forældrenes sygdom, nødt til i kortere eller længere tid at bo uden for hjemmet, kan man fx tilbyde ophold på døgninstitution, i familiepleje, eller på kost- og efterskole.
  • Al behandling af psykisk syge forældre skal medtænke børnene

  • Alle børn med psykisk syge forældre er ikke problembørn

  • Hjælp og støtte skal tilbydes alle børn, der har behov

  • Hjælpen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov

  • Barnets loyalitet over for forældrene skal respekteres

  • Viden forpligter til at gribe ind og gøre noget

  • Også psykisk syge forældre bekymrer sig om deres børn

  • Af og til er forældrenes ønsker ikke forenelige med hensynet til barnet

  • Der skal samarbejdes på tværs - og indsatsen skal koordineres

  • Myter og fordomme om det at være psykisk syg skal nedbrydes.


Kolofon  Indledning Børns reaktion på forældres psykiske sygdom
Spædbarnet og det tidlige samspil  At have voksenansvar - som barn
Hvad skal der gøres?  Hvem skal gøre det?

Tilbage