I de seneste år har der lydt mange og gentagne opfordringer til at styrke det tværfaglige samarbejde, og kommunerne har pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det tværfaglige samarbejde sikrer den bedst mulige indsats over for børn, unge og familier med særlige behov.
Med etablering af tværfaglige grupper er der skabt mulighed for, at de forskellige fagpersoner kan henvende sig og få råd og vejledning i sager, hvor der for eksempel er bekymring for et barn eller en ung. Der er mulighed for at få afklaret tvivl og usikkerhed. Nogle af de spørgsmål, der bliver drøftet i den tværfaglige gruppe, er for eksempel: Er det min opgave? Er det noget, der kommer mig ved? Skal jeg tale med barnet og eventuelt forældrene? Er der andre, der bør handle? Skal jeg underrette kommunen?
En af fordelene ved de tværfaglige grupper er, at man kan forelægge sin bekymring anonymt - det vil sige, at man ikke skal fortælle, hvem barnet eller den unge en. Hvis sagen skal være navngiven, forudsætter det, at forældrene har giver accept på, at det er i orden, at man taler med hinanden om barnet.
Det er vigtigt:
- at beskrive dine iagttagelser for
dig selv og dine kolleger
- at dele din bekymring med dine
kolleger
- at respektere dine kollegers
iagttagelser og beskrivelser - også når
kollegaen har en anden faglig baggrund end dig
- at medvirke til en målrettet og
koordineret indsats til støtte for barnet og
familien - det har erfaringsmæssigt den bedste
effekt
- at udpege en primær
sagsansvarlig i det konkrete arbejde med et barn
eller en familie
- at holde fast i, at der skal
gives den nødvendige støtte til barnet og
familien
- at have forståelse for, at din egen placering i organisationen, kommunen eller amtet er en blandt mange, og at der kan være forskellige opfattelser af et barns og en families problemer afhængigt af, hvor man som fagperson oplever dem fra.
Kolofon 