| Rammerne Alle som i kraft af deres arbejde kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, har en særlig opgave og et særligt ansvar i forhold til at sikre, at både børnene og familien får muligbed for at få hjælp. Kommunens opgaver i forhold til børn og unge og familier er beskrevet i Lov om social service (1998). "Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf. § 33." (Lov om social service, § 6) Hvis kommunen skal kunne leve op til sin tilsynspligt og pligt til at give rådgivning, er det vigtigt, at kommunen får underretning om børn med særligt behov for støtte. Kommunen skal i denne sammenhaeng forstås som en sagsbehandler, der typisk befinder sig på et rådhus eller et lokalkontor - det er ikke sagsbehandleren, der har den daglige kontakt med barnet eller forældrene. Derfor er der lovgivet om underretningspligten, der rummer en oplysningspligt for alle borgere og en særlig underretningspligt for de personer, der udøver offentlig tjeneste. "Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har bebov for særlig støtte." (Lov om social service, § 35) En underretning skal indeholde en beskrivelse af det, du ser. En objektiv, neutral iagttagelse af det, du ser hos barnet, den unge og forældrene. Det, der giver dig anledning til bekymring - uden "gisninger" og forslag til "diagnoser". Det er kommunens opgave at foretage de fornødne undersøgelser og udredninger. Selvfølgelig bør både større børn og forældre oplyses om, at kommunen underrettes, og de bør også gerne læse underretningen sammen med det personale, der har skrevet den. Det er helt naturligt, at man, som en del af et samarbejde med forældrene, oplyser om underretningen. Forældre har ret til aktindsigt i deres sagsakter i kommunen, så blandt andet derfor er det vigtigt, at forældre og også større barn har kendskab til de underretninger og oplysninger, som kommunen er i besiddelse af. Reglerne om tavshedspligt har gennem årene fået skyld for at forhindre eller begrænse, at relevante oplysninger kan gives til diverse faggrupper, og også skyld for at gøre det tværfaglige samarbejde besværligt. Det er, langt hen ad vejen, en fordom og en myte. Reglerne om tavshedspligt må aldrig forhindre, at et barn eller en ung kan få relevant hjælp. |
![]() |