• Vores vision er, at der fremover kan tilbydes familiesamtaler til alle patienter med børn, der er indlagt eller i ambulant behandling i Distrikt Midt til støtte for barnet som pårørende og mhp at opspore børn, der har behov for ekstra støtte og henvise til den kommunale forvaltning.
• Desuden at der udvikles procedurer og standarder for børns besøg i de psykiatriske afdelinger og fokus øges på denne gruppe særligt udsatte pårørende.
• I forhold til børnegrupperne er visionen, at vi tilstrækkeligt med erfaringer til at vi kan vurdere behovet for en psykoedukativ indsats fremover samt i hvilket regi, dette tilbud bedst placeres.

• Der skal etableres et vidensgrundlag for at udbygge indsatsen. Bl.a. skal børnenes vilkår som pårørende til en psykisk syg belyses, og børnenes behov for støtte skal undersøges. Forankring og samarbejde om de nødvendige foranstaltninger for børnene på tværs af sektorer i området skal afklares.
• En model for at støttende tilbud til en afgrænset gruppe af børn skal udvikles, afprøves og evalueres.

• Statusopgørelse, hvor omfanget af psykisk syge (med kontakt til Almenpsykiatrisk Afdeling) med børn under 18 år kortlægges.
• Identifikation af eksisterende støttende tilbud til børn af psykisk syge i Danmark og udlandet.
• Behovsanalyse, hvor børnenes vilkår og behov undersøges.
• Udvikling af en model for fremtidig ensartet dokumentation af børn med psykisk syge forældre.
• Udarbejdelse af en model/modeller for den fremtidige indsats over for børnene.
• Udvikling, afprøvning og evaluering af ét tilbud til børn af psykisk syge.

• At give børnene mulighed for, med professionelle og hinanden, at tale om og udveksle erfaringer om dét, at have en psykisk syg forælder, herunder også selve sygdommen.
• At give børnene mulighed for oplevelser i fritiden, som svarer til de oplevelser andre børn har. F.eks. udflugter, aktiviteter, kortere ferier.
• At familierne med den/de psykisk syge forælder/forældre opnår en fælles referenceramme om dét, at familien har en psykisk syg voksen, og hvordan sygdommen kommer til udtryk - udfra et helhedssyn på familien.

• at rådgive, vejlede og støtte unge pårørende, som er i en akut stressituation
• at undervise og give de unge nogle redskaber, der sætter dem i stand til at få nye handlemønstre, til at kunne forvalte de følelser og krav, der er forbundet med at være "ung pårørende"
• at formidle erfaringer videre til andre sammen med gruppen af unge pårørende.

• Psykisk syge/sårbare forældre og deres børn
• Psykisk syge/ sårbare gravide.
• Børn af forældre med en psykisk sygdom.

• Indlagte patienter med børn er med i en forældregruppe een gang om ugen. Forældregruppen fungerer som en støtte til forældrene. Udover samtale og dialog med forældrene om børnene undervises der i børns udvikling, behov og reaktioner. Det arbejde der foregår i gruppen er med til at understøtte både personalets og forældrenes refleksioner over, hvorvidt der er behov for yderligere hjælp til familien fra eksempelvis de sociale myndigheder.
• De indlagte patienter tilbydes endvidere samtaler med børn, ægtefælle eller andre vigtige personer fra patientens netværk. Patienterne opfordres til at lade deres børn besøge dem på afdelingen. Besøgene er ofte af stor betydning for børnene, da de bidrager til at afdramatisere ( forældrenes ) indlæggelsen.
• For både de indlagte og de ambulante patienter afholdes der netværksmøder med sagsbehandlere, hvor vanskeligheder vedrørende patienternes børn drøftes.

• Familieterapi og familiebehandling i miljøet med fokus på familiens samspil og relationer med henblik på at sikre børnenes personlighedsudvikling og styrkelse af forældreevnen.

• Efterbehandling til forældrene som opfølgning på psykiatrisk behandling i form af samtaleterapi.

• Kriseintervention til den resterende del af familien.

• Forebyggelse og behandling af omsorgssvigt af børnene.

• Behandling af evt. opståede symptomer hos børnene.

• Netværksarbejde for at bryde familiens isolation.

• Samarbejdstræning og styrkelse af personligheden, individuelt og i grupper.

• Observation og vurdering af, om børnenes behov for omsorg og udvikling kan tilgodeses i familien.

• Familieterapi for at afklare og lette en eventuel adskillelse.

• Opfølgning af bo-opholdet i form af støttende tilbud til familien og /eller supervision af plejefamilier.

• Hvad betyder det konkret for et barn at have en psykisk syg mor eller far?
• Børn/unges reaktion og overlevelsesstrategi
• Signaler vi skal være opmærksomme på i institutionen
• Forældrenes situation
• Konkrete handlemuligheder
• Forslag til samarbejde.

• At give børn af psykisk syge forældre indsigt og forståelse i deres forældres sygdom og ved at afhjælpe utryghed, unødige forestillinger og fantasier "lette" deres situation og hjælpe dem til at se egne handlemuligheder.
• At give netværket af professionelle medarbejdere omkring børnene/familierne mere viden om og forståelse for børnenes/familiernes situation og problemstillinger og hermed ruste netværket til at yde en bedre og mere kvalificeret indsats overfor børnene og familierne.

• At etablere og varetage netværksgrupper for børn af psykisk syge i alderen 6 - 18 år.
• At tilbyde undervisning til medarbejdere i amt og kommune vedr. børn af psykisk syge.
• At give rådgivning og vejledning i konkrete enkeltsager, hvor der er psykisk syge med børn.

• at give kursisterne øget indsigt i de vanskeligheder det giver for såvel børn som voksne i familien, når en af forældrene er psykisk syg eller har et misbrug
• at styrke kursisternes kompetence til at gå ind i processen omkring hele familien, når der er brug for at tale om, hvordan børnene har det
• at styrke kursisternes evne til at opfange og afhjælpe problemerne inden de vokser sig store
• at kvalificere den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til børn af forældre med misbrug eller psykisk sygdom
• at kvalificere kursisterne til at inspirere og støtte kolleger i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge.

• at sikre, at flest mulige børn, der bor hos eller har samkvem med psykisk syge forældre, bliver set og mødt med et tilbud om kontakt og hjælp til at forstå forælderens psykiske sygdom og behandling.
• at støtte kommunikationen mellem forældre og børn om psykisk sygdom i familien.
• at sikre henvisning til yderligere støtte eller behandling ved behov.
• at vedligeholde og udvikle medarbejderes kompetence på området.

• give børnene mulighed for at mødes med andre børn, der kender til det, at leve med en forælder, der har psykisk sygdom.
• give viden og indsigt i psykiske sygdomme, afpasset børnenes niveau.
• hjælpe børnene med at sætte ord på deres egne oplevelser, tanker og følelser.
• hjælpe børnene med at adskille sig fra forælderens syge tanker og handlinger.
• hjælpe børnene til at mestre relationen til den syge forælder.

• bryde tabu
• formidle viden
• afdække støtte i eget netværk
• afdække behov for anden støtte
• formidle kontakt til børnegrupper, forældresamtalegrupper, familieafdelingen eller anden relevant instans, når der er behov for det.

• At medarbejderne implementerer metoder til at sikre omsorg for børn af de psykisk syge forældre i den daglige praksis
• At medarbejderne udvikler rutiner til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (herunder også med daginstitutioner, skoler, PPR m.fl.)
• At medarbejderne - med respekt for børnenes og forældrenes rettigheder - formidler den nødvendige viden til den sociale myndighed, som er ansvarlig for den pågældende familie, eller som har kontakt med barnet
• At medarbejderne skærper deres opmærksomhed på effekt og kvalitet i arbejdet med de psykisk syge forældre og herigennem formidler støtte til deres børn.

• rådgivning og vejledning til kommuner, amter, institutioner m.fl. vedr. børn med psykisk syge forældre
• vedligeholdelse og udbygning af hjemmesiden www.barn-i-fokus.dk
• formidling af kontakt og viden til og mellem de mange frivillige og professionelle aktører
• organisering af netværksmøder og andre netværksskabende aktiviteter for medarbejdere i udviklingsprojekter, i socialsektoren og i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, forskere, samt andre nøglepersoner som arbejder målrettet med temaet børn med psykisk syge forældre
• at indgå i, inspirere og hente ny viden og erfaring fra det nordiske og internationale netværkssamarbejde som SUS har været en aktiv medstifter af.

• Indsamling, systematisering og operationalisering af erfaringer og viden fra konkrete støttetilbud
• Arbejdskonference for medarbejdere ved støttetiltag for børn som er pårørende
• Inspirationsavis
• Åben konference for medarbejdere i social- og sundhedssektoren, m.fl.

PsykiatriFondens samtalegrupper for børn og unge, der er pårørende til forældre med en psykisk sygdom.
Det kan være svært at vokse op i en familie, hvor mor eller far har en psykisk sygdom. I samtalegrupperne får børn og unge mulighed for at møde andre i samme situation, som de kan dele deres erfaringer med og samtidig få viden om psykisk sygdom.

Om grupperne
Tilbuddet er gratis og for børn og unge mellem 11 og 16 år bosat i Hovedstadsområdet. Grupperne er på 6-8 deltagere og er aldersopdelte, således at man er sammen med jævnaldrende unge. Hver gruppe mødes med to gruppeledere 10 gange, to timer hver gang.

I gruppen laver vi forskellige lege og øvelser, spiser boller og frugt og snakker om de ting, der kan være svære, når man har en mor eller far med en psykisk sygdom.

Vi tager altid udgangspunkt i de enkelte unge og deres oplevelser og taler om temaer, som er relevante for lige netop dem. Det kan f.eks. være hvordan man kan håndtere perioder, hvor forældrenes sygdom fylder meget eller hvordan man kan mærke sine egne følelser og sige fra eller hvem man kan trække på i sit netværk.

Ved start og afslutning af et gruppeforløb inviterer vi forældrene med til familiesamtaler. Ved behov er der også mulighed for at få en familiesamtale undervejs i forløbet.

Hvordan kommer man med i en gruppe?
Grupperne er åbne for henvendelse fra alle - f.eks. familien, skolen, kommunen, psykiatrien m.fl. Forældrene skal give skriftligt samtykke til deres barns deltagelse. Det er en forudsætning for deltagelse, at forælderen har fået konstateret en psykisk sygdom hos lægen.

• at få øje på børnene
• at styrke forældrenes evne til at udfylde forældrerollen
• at styrke at børnenes øvrige netværk inddrages
• at sikre, at den fornødne samfundsmæssige støtte gives børn og forældre.

• tilbyde og afholde forældre- og familiesamtaler i samarbejde med patientens kontaktperson.
• være kulturformidlere, der bidrager til at fastholde et børne-/ familieperspektiv i Regionspsykiatrien.
• være opdaterede med faglig viden og at stille denne til rådighed i forhold til kolleger, eksterne samarbejdspartnere og til forældre og børn.

• planlægning og afvikling af et årligt nøglepersonkursus udbudt til regionalt og kommunalt ansatte medarbejdere, som i deres arbejde er i berøring med enten børnene eller forældrene
• etablering og drift af tværsektorielle netværksgrupper for nøglepersoner, der har gennemgået nøglepersonkursus
• planlægning af årlige temadage for regionalt og kommunalt ansatte medarbejdere med emner centreret omkring børn i familier, hvor en forælder er ramt af psykisik sygdom
• fortløbende undervisning inden for Bevar Barndommen-indsatsen for medarbejdere i Regionspsykiatrierne

• Overdreven ansvarsfølelse i forhold til den syge forælder
• Tilsidesættelse af egne behov
• For tidlig ansvarsfølelse
• Manglende viden om sygdommen kombineret med angst for selv at blive syg

• Tryghed i gruppen
• Følelsesbearbejdning af de ovennævnte kendetegn og problematikker
• Informere børnene om psykisk sygdom
• Anerkendelse af børnenes og famiiens situation

1. Udredning af problemets omfang og karakter.
2. Afvikling af modelprojekt i et afsnit på sygehuset, som skal ende op med udvikling af beskrevne rutiner og standarder, der kan implementeres i de resterende voksenpsykiatriske afsnit.
3. Udvikling af samarbejdsrelationer mellem parterne, som udmøntes i samarbejdsaftaler vdr. børn af psykisk syge, der har kontakt med voksenpsykiatrien.
4. Kompetenceudvikling på Augustenborg. Medarbejdere på sygehuset klædes bedre på til at varetage samtaler med den voksne om barnets trivsel, og med barnet selv om dets liv.

• Undervisning i hvordan man skal forstå de forskellige sygdomme
• Drama-, tegne-, lege- og fortælleøvelser hvor børnene kommer i kontakt med deres følelser, som ofte er indestængte
• Eventyr som indgang til at tale om det svære
• Fællesspisning. Maden tilberedes og serveres af de voksne. Det fritager børnene for et ansvar som de ofte har derhjemme.

• At observere om de iværksatte støtteforanstaltninger fungerer og lever op til intentionerne.
• At sikre et kontinuerligt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde - med afsæt i et fælles værdigrundlag for og med familierne.

• At skabe en sammenhængende, tværfaglig og koordineret indsats
• At hjælpe familien udfra en vurdering af hvad der præcist er denne families problem og behov.

• At lytte til og samtale med alle individuel og samlet
• At tage udgangspunkt i familiens og børnenes egne ønsker og behov for støtte
• At besøge og have vedvarende kontakt efter behov og ønsker (livline)
• At give støtte, råd og vejledning
• Forståelse og accept i svære perioder

• Identificere børn af psykisk syge, hvis forældre er indlagt på de psykiatriske centre.
  Når patienten indlægges/kommer i skadestuen eller ambulatoriet første gang skal patienten spørges om, han/hun har børn, om der er nogen der tager sig af børnene, hvem er det? Er der nogen i barnets eller den voksnes netværk der skal orienteres (f.eks. bedsteforældre, børnehave, skole, sagsbehandler, venner, etc.).
• Sikre initiativer omkring børns besøg i de psykiatriske afdelinger.
  Ved barnets første besøg, bør det være muligt at kontakte erfarent personale under hele besøget. Udfra situationen vurderes om barnet skal have en kort orientering om omstændighederne, ved forældrenes indlæggelse . Dette skal i så fald fortælles på en naturlig måde tilpasset barnets alder.
• Sikre implementering af samarbejdsaftaler med kommunerne.
  For at kommunen kan tilbyde støtte, kan det være nødvendigt at psykiatrisk afdeling, fungerer som koordinator i forhold til den første kontakt. I nogle tilfælde, kan det være nødvendigt, at underrette kommunen om forholdene uden patientens samtykke.
• Etablere et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

• at møde ligestillede
• at få tilført en øget viden om sindslidelser
• at få hjælp til at imødegå og begå sig i en svær og uforudsigelig hverdag
• at få hjælp til at bede om støtte fra omgivelserne, når de har behov for det

• "et fælles familiesyn"
• et netværk af nøglepersoner fra kommune og Psykiatrisk Afdeling
• let tilgængelig og nyttig information til alle medarbejdere i Middelfart kommune og på Psykiatrisk Afdeling Middelfart , som i deres dagligdag har med børn at gøre.
• udvikling og forbedring af samarbejdet mellem de involverede personalegrupper i kommune og på Psykiatrisk Afdeling.

• at udarbejde et forebyggende, sundhedsfremmende otværfagligtilbud til børnefamilier med brug for støtte på grund af psykisk sygdom.
• at tilbyde oplysning, viden og støtte samt inspiration til medarbejdere i Middelfart kommune og på Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, som i deres arbejde får/har at gøre med børnefamilier, hvor psykisk sygdom medfører behov for andres medvirken og opbakning.

• Formaliseret dialog og samarbejde mellem medarbejdere i Middelfart Kommune og medarbejdere på Psykiatrisk Afdeling Middelfart
• familiesamtale til alle berørte børnefamilier
• netværk af nøglepersonerne til fortsat udvikling projektets kvalitet.
• uddannelse af nøglepersoner fra kommune og psykiatrisk sygehus
• Temadage/fyraftensmøder

• Åben og anonym rådgivning tirsdag og torsdag kl. 17-19
• pårørendegruppeforløb
• individuelle samtaler
• par- og familiesamtaler

• At styrke det enkelte barn i dets personlige udvikling gennem gruppen, og styrke dets personlige udvikling gennem gruppen, og styrke barnets bevidsthed om, hvad der er vigtigt at vide, når mor eller far er psykisk syg.
• At give mulighed for at opleve andre børn har de samme eller lignende problemer.
• At give hjælp til at opdage og forstå flere af egne følelser og behov.
• At give barnet tro på egne muligheder og ressourcer

• At få mere viden om forældrenes sygdom eller psykiske problem
• At aflaste skyldfølelser
• At bryde ensomheden og give dem kendskab til, at der er andre, der har lign. vilkår
• At vise muligheder for at få støtte og hjælp mere om deres egne behov, følelser og muligheder

www.frederiksberg.dk/os.